Prismecertifikatet_Sticker_2019

FAQ

  • Alle må være som de ønsker, både de børn, der gør deres køn stereotypt og de, der ikke gør
  • Forestillinger om ’rigtige’ køn skaber barrierer for alle børns udvikling. Ingen er mere rigtige end andre
  • Alle drenge er forskellige drenge, og alle piger er forskellige piger. Alle børn er forskellige
  • Barnets køn determinerer ikke dets adfærd, interesser eller evner
  • Selv i en stereotyp kultur er der mange, der ikke lever op til stereotype normer og forventninger, og derfor sidder tilbage med en følelse af at være forkerte. Stærke normer efterlader stor risiko for at forårsage dårligt selvværd, lav status og eksklusion
  • Stereotype forventninger om rigtige køn kan begrænse den enkeltes personlige og alsidige udvikling, sociale relationer, fællesskaber og socialt bæredygtige udviklinger
  • ’Hen’ er et neutralt personligt pronomen og et alternativ til ’hun’ og han’
  • ‘Hen’ kan afprøves og benyttes i situationer, hvor det synes meningsfuldt. Det skal selvfølgelig anvendes, såfremt et barn udtrykker ønske om ikke at blive kaldt ‘hun’ eller ‘han’
  • ’Hen ’ kan opfattes som en slags pause fra stereotype kønsopfattelser
  • ’Hen’ kan for nogle være et hensigtsmæssigt redskab i bestræbelsen på ikke at kønne børn, dukker, dyr osv. stereotypt. At kønne nogen eller noget vil sige at skabe identitet gennem barnets køn og den almindeligt udbredte forståelse af køn som værende forskelligt og stereotypt afhængigt af om barnet er dreng eller pige
  • Som alternativ til ’hen’ kan man arbejde med andre kategorier, som ikke på forhånd kønner, såsom ’venner’ eller stuen/gruppens navn fx ’blæksprutter’ e.l.
  • Et redskab til at tilbyde alle børn lige muligheder uanset bl.a. køn
  • Et redskab til bevidst at synliggøre, reflektere over og udvide normer og stereotyper
  • Et redskab til at forholde sig kritisk til normer, særligt disse forbundet til køn og krop
  • Et redskab til at ryste forforståelser og præsentere flere forskellige sandheder og livsførelser – og dermed skabe rum for diversitet og forskellighed
  • Et redskab til at udfordre magt og privilegier
  • Et redskab til at destabilisere tankegange om, at majoriteters måder at leve på er mere normale end andres
  • Et redskab til at modvirke sexisme, racisme, homofobi og anden diskrimination
  • Et redskab til at anvende inkluderende, respektfuldt, anti-diskriminerende sprog og handling
  • Et redskab til at udnytte den enkeltes potentiale og skabe social bæredygtighed
  • Formålet med normkritisk pædagogik er at skabe plads til forskellighed, også forskellighed indenfor køn – det modsatte af enshed
  • Formålet er at give plads til menneskelig diversitet
  • Formålet er at tilbyde børn lige muligheder, for derigennem at give dem det størst mulige repertoire at udvikle sig indenfor
  • Formålet er at nuancere normer og forventninger, og skabe en kultur hvor alle børn inkluderes og anerkendes som lige værdige uanset køn, etnicitet, religion osv.
  • Formålet er at give børn ikke-stereotype, men reelle muligheder for at opdage egne interesser, evner og drømme
  • Normkritisk pædagogik tilgodeser alle køn og praktiserer ligebehandling af alle
  • Normkritisk pædagogik angår alle, da stereotyper er generaliserede forenklinger, der ikke tager højde for individualitet
  • Normkritisk pædagogik handler også om at højne status for, hvad der konnoteres feminint; det angår nogle piger, men også børn af andre køn, da mange handlinger er knyttet til og opfattes som noget feminint
  • Normkritisk pædagogik handler om at skabe rum for alle børns handle- og deltagelsesmuligheder uanset køn og andre identitetskategorier
  • Begrebet kønsneutral kan misforstås, da neutral indikerer hverken plus eller minus, men rettere nul. Med kønsneutral kommer ofte misforståelsen; at gøre børn ens.
  • Normkritik forholder sig ikke neutralt, men kritisk og analyserende til kulturelle normer og stereotyper, og fordrer udvikling i en mindre stereotyp retning ved at tilbyde børn flere reelle (identitets)valg
  • Normkritik tilbyder alle børn lige muligheder
  • Normkritik handler ikke om at tvinge nogen til noget, men at skabe rum for alsidige spejlinger og identiteter. Det er således ikke en kønskompensatorisk praksis, hvor drenge ’tvinges’ i kjoler og piger ikke må lege med dukker, men hvor alle opfordres til og potentielt gives mulighed for alt i dagtilbuddet.
  • Køn er ikke deterministisk, så man kan ikke forvente en særligt kønnet væremåde
  • Køn opleves i kulturen ofte forskelligt og stereotypt, fordi vi socialiserer forskelligt
  • Ingen skal fratages ønskede væremåder eller opgaver, men alle skal tilbydes flere
  • I en normkritisk praksis kan man gøre dreng og pige på mange måder. Desuden anerkendes eksistensen af mere end blot to køn
  • Der er mange vilkår, der skaber og definerer et menneske – køn er blot én af dem
  • Køn er dynamisk og kontekstafhængig, og kan derfor udvikle sig over tid. Derfor reducerer det kompleksiteten at tale om noget særligt kønnet
  • Køn må ikke være en spændetrøje for udvikling, trivsel og læring
FAQ • PRISMECERTIFIKATET
Generer glemt kodeord
Skriv din emailadresse hvor dit nye kodeord skal sendes til