- Normer er menneskeskabte regelsæt for, hvad der i en given kultur anses som ’normalt’ og ‘afvigende’
- Normer er ofte usynlige, særligt for dem som ’passer ind’ i normen, både hvad angår krop og adfærd
- Normer er skabt over tid og har forandret sig over tid både indenfor og på tværs af kulturer. Fx var lyserød for 100 år siden en klassisk ‘drengefarve’, og piger ansås som for vilde og ukoncentrerede til at gå i skole
- Normer fungerer som rettesnore for hvilke udtryk, leveveje, identiteter og begær, der anses passende, naturlige og legitime, og hvilke som anses som upassende, unaturlige og illegitime i en given kontekst
- Normer fungerer hierarkiserende og skaber privilegier for nogle, men begrænser og ekskluderer andre. Fordi normer er kulturelle og sociale, vil de som ‘passer ind’ og følger bestemte normer for bl.a. køn, seksualitet og hvidhed, belønnes gennem adgang til flere priviliger, som fx at få lettere tilgang til et godt lønnet arbejde, en uddannelse, eller blot at kunne bevæge sit frit, trygt og uforstyrret i det offentlige rum
- Normer reproduceres gennem både sproget og gennem specifikke forventninger og fremtidsfortællinger om børn på baggrund af køn, seksualiet, hudfarve, klasse, religion og funktion
FAQ
- Et redskab til at tilbyde alle børn lige muligheder
- Et redskab til at få øje på og stille sig kritisk overfor indlærte kulturelle normer, der former tanke, handling og pædagogisk praksis
- Et redskab til at bevidstgøre, reflektere over og udvide normer og stereotyper
- Et redskab til at udfordre magt og privilegier, som fra barnsben skaber og reproducerer ulighed blandt børn på baggrund af identitetskategorier som køn, seksualitet, hudfarve, klasse og funktion
- Et redskab til at udfordre og kritisere tankegange om, hvad som er ’normalt’ og ’unormalt’ i en given kultur og kontekst
- Et redskab til at få øje på ubevidst eksklusion som følge af en normativ køns- og diversitetsforståelse og praksis
- Et redskab til at modvirke diskrimination, såsom sexisme, racisme, homofobi mm.
- Et redskab til at anvende inkluderende, respektfuldt, anti-diskriminerende sprog og handling
- Et redskab til at udnytte den enkeltes potentiale og skabe trivsel, lige muligheder og social bæredygtighed
- Et redskab til at skabe mangfoldige institutions- og børnemiljøer
- Daginstitutioner er (gen)skabere af normer. Gennem normbevidst og normkritisk pædagogik kan daginstitutioner bryde med snævre normer for identitet, udvikling og adfærd på baggrund af køn, hudfarve, seksualitet og klasse, og derved medvirke til at alle børn kan udvikle sig og vælge frit uden frygt for eksklusion
- Formålet er at give børn lige muligheder for udvikling, læring og identitetsskabelse
- Formålet er at nuancere normer og forventninger til børnene, som eksisterer på baggrund af sociale identitetskategorier
- Formålet er at skabe en kultur og aktiviteter i dagtilbud, hvor alle børn inkluderes og anerkendes som ligeværdige uanset køn, seksualitet, hudfarve og klasse
- Formålet er at give børn ikke-stereotype, men reelle muligheder for at opdage egne interesser, evner og drømme
- Formålet er at sikre, at børn ikke føler sig forkerte, som de er. Stærke normer er svære at få sig til at passe ind i og er nemme at falde udenfor, og efterlader stor risiko for dårligt selvværd, lavt selvværd og eksklusion
- Formålet er at skabe en bevidsthed om og forandring af de ulighedsskabende strukturer og dynamikker som er i vores kultur, og hvordan ens pædagogiske praksis kan fremme reel diversitet, ligestilling og inklusion
- Formålet er at aflære internaliserede normer, der bidrager til ubevidst forskelsbehandling, og skabe rum for ny læring af nye handlemuligheder og tankesæt til gavn for barnets læring og trivsel og fremtidige muligheder
- Køn er ikke deterministisk, så man kan ikke forvente en særligt kønnet væremåde
- Køn opleves i kulturen ofte forskelligt og stereotypt, fordi vi socialiserer forskelligt og stereotypt
- I en normkritisk praksis kan man gøre dreng og pige på mange måder. Desuden anerkendes eksistensen af mere end blot to køn
- Køn er dynamisk og kontekstafhængig, og kan derfor udvikle sig over tid
Forestillinger om køn må ikke være en spændetrøje for udvikling, trivsel og læring - Vores køn, seksualitet og hudfarve bestemmer ikke vores adfærdstræk, så man kan ikke forvente en særlig væremåde på baggrund af sociale kategorier
- Forestillinger om blandt andet ’rigtige’ køn skaber barrierer for alle børns udvikling, og betyder at børn ikke udvikler sig frit eller med lige muligheder. Ingen er mere rigtige end andre.
- Stereotype forventninger til børn på baggrund af køn og andre identitetskategorier begrænser både den enkeltes alsidige udvikling, men også sociale relationer og fællesskaber
- Ingen skal fratages ønskede væremåder eller opgaver, men alle skal tilbydes flere
- At arbejde normkritisk er ikke et arbejde for at gøre alle ens – tværtimod handler det om også at gøre plads til identiteter, muligheder og drømme uden for stereotyperne. Normkritisk pædagogik handler om at tilbyde en større og mere farverig pallette eller prisme for, hvordan børn kan udvikle sig, hvad de kan lære, og hvilke fremtider de kan gå i møde ved at tilbyde flere reelle (identitets)valg
- Normkritik forholder sig ikke neutralt, men bevidst til, hvordan normer for køn, hudfarve, seksualitet og klasseforhold påvirker børns trivsel, deltagelsesmuligheder og udvikling forskelligt og ulige
- Normkritik handler ikke om at tvinge nogen til noget, men at skabe rum for alsidige spejlinger og identiteter. Det er således ikke en kønskompensatorisk praksis, hvor drenge ’tvinges’ i kjoler og piger ikke må lege med dukker, men hvor alle uanset blandt andet køn opfordres til og gives mulighed for diverse i dagtilbuddet
- Ingen kultur er neutral, men skabt af kulturhistorien. At arbejde såkaldt ‘kønsneutralt’, kan derfor risikere at blive ‘kønsblindt’, da man overser allerede etablerede, overleverede og måske endda internaliserede stereotyper, normer og magtdynamikker.
- Tiden stiller krav til, at professionelle, som arbejder med børn og unge, skal forholde sig til, at nye pronominer er en del af den store kultur og derfor også en del af hverdagen i nogle institutioner og familier. Nogle børn oplever sig ikke som det køn, de er blevet tildelt ved fødslen og som omverden måske har set dem som, og udforsker derfor også andre køn og pronominer i deres identitetsdannelse
- Der findes flere køn og derved flere pronominer end blot ’han/ham’ og ’hun/hende’. For alle mennesker, inklusive børn, er det vigtigt at blive omtalt med de pronominer, man trives med og oplever sig som. Hvis et barn udtrykker et ønske om ikke at blive kaldt et traditionelt kønnet pronomen som ‘hun’ eller ‘han’, kan ’hen’ eller ’De/Dem’ bruges som et alternativt og mere kønsneutralt pronomen
- Nogle børn, oftest de lidt ældre, foretrækker ’De/Dem’ som kønsneutrale pronominer. ’De/Dem’ anvendes som omtaleform og ikke som tiltaleform
- At anvende forskellige både kønnede og kønsneutrale pronominer kan være et hensigtsmæssigt redskab i bestræbelsen på ikke at kønne børn, dukker, dyr, professioner osv. stereotypt. Fx kan man udskifte kønnede navne i eventyr og sange, eller helt undgå kønnede ord og beskrivelser, så alle børn får lige og frie muligheder for at spejle sig i fortællingerne
- For ikke unødigt at kønne børn og adfærd, kan man arbejde med ukønnede kategorier i stedet for at benytte kønskategorier, såsom ’kom venner’ fremfor ’kom drenge’, eller bruge stuen/gruppens navn fx ’blæksprutter’, barnets navn e.l.
FAQ • PRISMECERTIFIKATET